Tror hun blev hakket til kebab

Sag om 14-årig piges forsvinden genåbnes

Udgivet Opdateret

Politiet i Lancashire, hvor den britiske badeby Blackpool ligger, har genåbnet en 20 år gammel uopklaret sag.

Den handler om den dengang 14-årige Charlene Downes, der forsvandt sporløst den 1. november 2003.

En af anklagemyndighedens teorier er, at Charlene er blevet dræbt, og at hendes lig er blevet hakket til kebab og knoglerne brugt til fremstilling af fugemasse.

Der ender alle spor

Hun havde været sammen med sin storesøster, Rebecca, i Blackpools centrum om eftermiddagen den 1. november 2003.

De mødtes med deres mor klokken 18.45, inden søstrene gik hver til sit.

Klokken 21.30 var Charlene på bar med en ven, og ved 23-tiden sagde hun og vennen farvel til hinanden i det centrale Blackpool.

Politiet har ikke opgivet at opklare sagen om forsvundne Charlene.
Politiet har ikke opgivet at opklare sagen om forsvundne Charlene.

Siden har ingen set den 14-årige pige.

To tiltalt

I 2007 var to mænd tiltalt for at have dræbt og parteret Charlene.

Det var her anklagemyndighedens kebab- og fugemasse-teorier blev fremført.

Men juryen kunne ikke nå til enighed, og de to mænd blev frikendt.

Dusør gælder stadig

Nu prøver politiet i Lancashire at genåbne sagen.

Der er stadig udlovet en dusør på 870.000 kroner for oplysninger, der fører politiet til liget af Charlene eller hendes drabsmænd.

Du kan læse hele den nyligt udsendte pressemeddelelse om genåbningen af sagen her.

Powered by Labrador CMS