Valgt fra til årets bryllup

Harry og Meghan bliver ikke inviteret

Til sommer skal hertugen af Westminster, Hugh Grosvenor, giftes med sin forlovede Olivia Henson ved det, der allerede har fået betegnelsen 'Årets bryllup i England'.

Men på trods af, at gommen har tætte relationer til det britiske kongehus og sågar er fadder til prins Harrys og prins Williams respektive sønner, Archie og George, er det ikke begge brødrene, der vil være at finde på gæstelisten.

Det skriver The Mirror.

For brudens skyld

En fælles ven af de tre fortæller til det britiske medie, at Hugh Grosvenor, der er blandt Englands allerrigeste mænd, for alt i verden vil undgå, at stridighederne mellem de royale brødre stjæler fokus ved brylluppet.

Især for Olivia Hensons skyld.

Prins Harry og hertuginde Meghan er blevet valgt fra til det, der allerede nu har fået betegnelsen 'Årets bryllup' i England i 2024.

Derfor er Harry og Meghan blevet valgt fra og kun William og Kate inviteret med.

Kommer næppe til at ske

Den fælles ven fortæller også, at Hugh Grosvenor, der har bevaret kontakten til begge prinserne, har et stort ønske om, at de vil blive forsonet.

Men også, at han har indset, at det næppe kommer til at ske inden brylluppet.

Powered by Labrador CMS