Victoria kvajede sig også

Den svenske kronprinsesse fik rettet fejl, inden hun satte sig til bords 

Udgivet Opdateret

Som Kendte.dk tidligere har skrevet, havde græske kronprinsesse Marie Chantal lidt 'problemer' med placeringen af sine kongelige ordener ved fejringen af prins Christians fødselsdag søndag.

Men hun var ikke den eneste. Den svenske kronprinsesse brød også protokollen.

Det konstaterer Svensk Damtidning

I højre side

Ved sin ankomst bar Victoria Elefantordenen i et blåt bånd og desuden den tilhørende stjerne samt den fornemme svenske Serafimeorden.

Men de to sidstnænvte i højre side, og det er forkert.

- Ordenerne skal placeres i venstre side, forklarer den royale historiker ved det svenske hof, Christian Thorén, til Svensk Damtidning.

På billedet her, hvor den svenske kronprinsessefamilie ankommer, kan man se, at Victoria bærer de to ordener i højre side.

Alt i skønneste orden

Af billeder fra begivenheden kan man dog se, at Victoria blev opmærksom på sin kikser.

For da hun går ind i salen, hvor gallataflet foregik, var alt i skønneste orden.    

Her går kronprinsesse Victoria ind i salen, hvor gallataflet skal afholdes. Nu med sine ordener korrekt placeret i venstre side.
Powered by Labrador CMS