Advarer over hele landet

Der er grund til at passe på i trafikken torsdag

Udgivet

 De voldsomme regnskyl onsdag og torsdag giver problemer for trafikken flere steder.

Der er masser af vand på vejbanerne.

Tidligere i dag var Motorvej E45 spærret ved Hadsten i Østjyllands Politikreds på grund af for meget vand på kørebanen, der gav farlige situationer.

Og torsdag eftermiddag advares der på Vejdirektoratets trafikkort om vand på flere veje.

Pas på

Det gælder blandt andet på Rute 12 fra Herning mod Viborg.

- Vand på vejen - pas på, skriver Vejdirektoratet.

Der har flere dage i træk været forbud mod at køre over Storebæltsbroen med anhængere helt op til 2.500 kilo.

Også på Rute 26  Rødkærsbro Omfartsvej fra Aarhus mod Viborg mellem Rødkærsbro og Viborg opfordres bilisterne til forsigtighed på grund af vandmasserne.

Rute 15 fra Hårup mod Aarhus mellem Hårup og Låsby, går heller ikke fri - også her advares bilisterne og anbefales at afpasse hastigheden efter forholdene.

På Sjælland er de sluppet mere nådigt. Her er der kun problemer med vand og udstedt advarsel på Rute 16 fra København mod Hillerød mellem <11> Allerød og Lillerød.

Blæst driller

På Storebæltsbroen har der flere dage i træk været forbud mod at køre over broen med anhængere og campingvogne.

Lige nu gælder det anhængere med en totaltvægt på under 750 kilo.

På både Svendborgsundbroen og Langelandsbroen advares mod kraftig blæst, der først aftager fredag eftermiddag.

Ny Lillebæltsbro er også ramt af kraftig blæst.

Også på de nordlige egne på Sallingsundbroen driller blæsten, og det er med at holde begge hænder på rattet, hvis du passerer broen i den kraftige vind.

Powered by Labrador CMS