Afgørende nyt til tusinder af danskere

I Jylland samt på Fyn og Sjælland er der en række stede konstateret stormflod efter fredagens voldsomme uvejr

Udgivet Opdateret

Det voldsomme uvejr fra fredag til lørdag har ført til stormflod en række steder i Danmark.

Det konstaterer Naturskaderådet i en pressemeddelelse lørdag eftermiddag.

Skaderamte i de udpegede områder, hvor der har været stormflod, har mulighed for at søge om erstatning for skader som følge af de oversvømmelser, som stormfloden har medført.

Mange ramt

I Jylland er der erklæret stormflod på østlige kyststrækninger fra den dansk-tyske grænse til Den Gamle Lillebæltsbro inklusive Als og øerne i Lillebælt.

Varsels-beskrivelser

DMI udsender varsler for danske landområder om farligt vejr efter retningslinjer aftalt med Beredskabsstyrelsen og Rigspolitiet.

Varslerne udsendes op til 24 timer før det farlige vejr ventes. Dermed vil vejrfænomenet ofte have været omtalt i DMI’s almindelige vejrudsigter til offentligheden før der udsendes et egentligt varsel.

En risikomelding udsendes som et forvarsel om farligt vejr. Risikomeldingen vil ofte blive efterfulgt af et varsel om farligt vejr når der er overblik over hvilke og hvor store områder der bliver ramt af det farlige vejr. Aktive varsler vises med en rød blinkende markering.

Orkan: Middelvindhastighed overskrider orkanstyrke (32,6 m/s) inden for varslingsområdet.
Storm: Middelvindhastighed overskrider stormstyrke (24,5 m/s) inden for varslingsområdet.

Kraftig regn: Nedbørmængde overskrider 24 mm på 6 timer lokalt inden for varslings-området.
Skybrud: Nedbørmængde overstiger 15 mm på 30 minutter lokalt inden for varslings-området.
Kraftig torden: Der ventes mange lynnedslag lokalt inden for varslings-området.

Kraftigt snefald: Nedbørmængde overskrider 15 mm på 6 timer svarende til 15 cm sne lokalt inden for varslings-området.
Snestorm: Snefald på mere end 10 cm på 6 timer og middelvind overskrider 10 m/s og snefygning er sandsynlig lokalt inden for varslings-området.
Snefygning: Løs sne til stede og middelvindhastigheder overskrider 10 m/s, således snefygning er sandsynlig lokalt inden for varslingsområdet.

Isslag: Udbredt nedbør, der danner is på overfladen lokalt inden for varslings-området.

Tæt tåge: Sigtbarhed mindre end 100m lokalt inden for varslings-området.

Forhøjet vandstand ved den jyske vestkyst: Vandstand forventes over 1,9 m ved Thyborøn, Torsminde eller Hvide Sande.
Vandstand forventes over 2,4 m ved Vidå/Højer, Rømø eller Esbjerg.
Forhøjet vandstand i de indre danske farvande og/eller Østersøen: Vandstand ved en dansk station forventes over 1,30 m ved Skagerrak og Limfjorden og/eller 1,25 m ved Østersøen og indre danske farvande.

Kilde: dmi.dk.

På Fyn gælder det store dele af den sydlige kyst samt dele af den sydlige halvdel af Langeland og hele det sydfynske øhav.

Stormfloden har også ramt de sydlige og østlige kyster på Lolland og Falster samt Sjællands østlige kyst fra Kalvehave og op til Avedøre Holme.

Rødvig Havn dagen efter stormfloden.

Derudover har der også været stormflod på Møn og Bornholm.

Powered by Labrador CMS