Bekræfter nyt om 32-årig anholdt

Det viser en søgning i systemerne hos byretten i Næstved

Udgivet Opdateret

Citathistorie: sn.dk

Den 32-årige mand, der lige nu er sigtet i tre sager om angreb mod unge piger, er ikke tidligere dømt for noget i Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds.

Det oplyser Retten i Næstved, som har lavet en søgning i byrettens systemer, skriver Sjællandske Nyheder.

Det betyder, at der ikke tidligere har været en retssag mod manden i den byret.

Nægter sig skyldig

Sjællandske Nyheder skriver, at det ikke udelukker, at politiet tidligere kan have undersøgt ham i forbindelse med andre sager, uden at det har ført til en egentlig retssag. Ligesom det heller ikke udelukker, at der kan være blevet ført sager mod ham i andre af landets byretter.

Den 32-årige mand nægter sig skyldig i de nye sigtelser mod ham.

Powered by Labrador CMS