DMI advarer: Her bliver det farligt

DMI advarer om farligt vejr

Offentliggjort Sidst opdateret

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI)  advarer torsdag om efterårets første rigtige stormvejr.

Det er langs Vestkysten, at det kan blive rigtig slemt.

DMI kan kun sige, at stormvejret rammer på et eller andet tidspunkt fredag.

Årsagen til stormvejret er ifølge DMI "et relativt hidsigt lavtryk" i frontzonen, vest for Jylland, der i løbet af fredagen bevæger sig mod nordøst, op langs Vestkysten og over Skagerrak, til Oslo.

Stærk storm

Lavtrykket giver risiko for stormende kuling med vindstød af stormstyrke og lokalt "stærk storm", skriver DMI.

Det er især områderne omkring Esbjerg, Fanø, Varde, Holstebro, Lemvig og Ringkøbing-Skjern, der er i fare for at blive ramt.

Der er risiko for vindstød med hastigheder mellem 25 og 32 sekundmeter.

Vindstød af stormstyrke medfører, at tagsten blæser ned, store grene knækker, træer kan vælte og spærre tog- og vejstrækninger. Stor sandsynlighed for at broer må lukkes for trafik.

DMI advarer om farligt vejr op langs Vestkysten fredag.
DMI advarer om farligt vejr op langs Vestkysten fredag.
Powered by Labrador CMS