DMI advarer trafikanter

Kør efter forholdene

Udgivet Opdateret

Man skal passe på, hvis man som bilist begiver sig ud på vejene i Sydjylland, på Vestfyn og Vestsjælland onsdag morgen. 

Her er der nemlig faldet en del sne. Og der er fortsat snebyger i vente i morgentimerne.

Der betyder, at der er risiko for stedvis sne- og rimglatte veje i hele landet, lyder advarslen fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI). 

Her rammer snebygerne

Der er mere sne på vej. 

- I de sydlige egne vil man opleve spredte sne- og sludbyger, og ud på eftermiddagen kommer der en ny omgang snebyger - i første omgang over den vestlige og nordlige del af Jylland, men de vil brede sig til resten af Danmark, fortæller Thor Hartz, vagthavende meteorolog hos DMI, til Newsbreak.dk. 

Temperaturen vil ligge omkring frysepunktet og 3 graders varme. 

Helt ned til 10 minusgrader

Vinden bliver svag til frisk vind mellem syd og vest. 

Vi får nattetemperaturer mellem 2 og 10 graders frost. 

Der er risiko for stedvis sne- og rimglatte veje i hele landet, advarer DMI. (Arkivfoto).
Der er risiko for stedvis sne- og rimglatte veje i hele landet, advarer DMI. (Arkivfoto).
Powered by Labrador CMS