DMI: Hele landet bliver ramt

Vejret i weekenden byder blandt andet på lave temperaturer, men også ekstra sol til den østlige del af landet

Fredag vil regnen nå Sjælland i eftermiddagstimerne. Inden da vil den ramme Jylland og senere Fyn. I løbet af lørdagen vil der blive mere og mere skyet. (Arkivfoto).
Fredag vil regnen nå Sjælland i eftermiddagstimerne. Inden da vil den ramme Jylland og senere Fyn. I løbet af lørdagen vil der blive mere og mere skyet. (Arkivfoto).
Udgivet Opdateret

Den kommende weekend bliver, hvad nogle nok vil kalde typisk dansk vintervejr med blæst, nedbør og halvkølige temperaturer.

Inden da byder vejret på en fredag med stedvis lidt regn, og i løbet af dagen vil der komme mere udbredt regn fra nordvest.

Det fortæller Lars Henriksen, vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), tidligt fredag morgen.

- Så det er godt at huske en paraply eller noget regntøj, siger han.

Det er dog først, når fredagen rammer eftermiddagstimerne, at sjællænderne vil få regnen at få se. Først vil den ramme Jylland og senere Fyn.

Temperaturerne vil kun nå op omkring fire til syv graders varme, oplyser meteorologen.

Natten til lørdag vil de falde til mellem frysepunktet og fire graders varme.

Opklaring flere steder

Der vil desuden efterhånden være opklaring de fleste steder, men i aften- og nattetimerne kan der også komme byger, der kan være med slud eller hagl.

Lørdagen starter dog med sol, og der kan komme byger "hist og her", som kan være med tøsne. Men i løbet af dagen bliver der mere og mere skyet, og senere vil Vestjylland opleve regn.

Til gengæld vil den østlige del af landet få mest sol at se.

Temperaturerne vil være på omkring fire til seks grader.

Natten til weekendens sidste dag vil de typisk ligge på én til fem graders varme.

Regn eller slud i horisonten

Inden der kan tages hul på en ny uge, vil den sydøstlige del af landet i første omgang søndag blive mødt med regn eller slud.

- Ellers bliver det en dag, hvor der kommer byger, der kan være med slud eller måske tøsne. Og så iblandet lidt sol, siger Lars Henriksen og fortæller også, at det bliver en dag med "vekslende vejr".

Der bliver tre til seks graders varme.

Danmarks Meteorologiske Institut

Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, statens center for vejrtjeneste og -forskning, grundlagt i 1872.

DMI’s største afdeling er vejrtjenesten, som udarbejder vejrudsigter for Danmark, Færøerne og Grønland med tilliggende farvande.

Vejrtjenesten forsyner også den civile og militære luftfart med meteorologiske oplysninger.

Observationsafdelingen indsamler data fra et tæt net af meteorologiske stationer og fra vejrsatellitterne.

Forskningsafdelingen udvikler numeriske modeller til forbedring af vejrudsigterne og forsker blandt andet i ozonforholdene i den øvre atmosfære.

DMI er en institution under Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.

Du kan se DMIs hjemmeside her

Kilde: Den Store Danske/lex.dk

Powered by Labrador CMS