DMI: Masser af sol - men her bliver det skyet

Meteorologerne ved Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, har prognosen for torsdagsvejret klar

Offentliggjort

De fleste mennesker i Danmark vil opleve masser af sol torsdag.

Men enkelte steder begynder skyerne at genere.

Det fremgår af den seneste landsprognose fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI:

"Mest tørt og først en del sol, men i de sydlige egne efterhånden mere skyet. På Bornholm først skyet men efterhånden nogen eller en del sol. Temperaturer mellem 9 og 17 grader, køligst på Bornholm. Svag til jævn vind fra skiftende retninger."

Torsdag aften og natten til fredag

Prognosen for torsdag aften og natten til fredag lyder:

"I aften fortsat sol og i nat efterhånden mere skyet nordfra, og i Jylland risiko for lokal tåge. På Borholm lidt regn af og til. Temperaturer ned mellem 2 og 8 grader. Svag til jævn vind efterhånden mest fra sydvest og vest."

Powered by Labrador CMS