DMI: Risiko for et ordentligt brag

Torsdagsvejret begynder flot men går senere over i regn og risiko for torden, lyder meldingen fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI

Offentliggjort

Vejret viser sig fra torsdag morgen fra sin bedste side men en del sol de fleste steder - men så slår det desværre om.

Det fremgår af landsprognosen fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.

I prognosen skriver meteorologerne:

"I dag får vi først tørt vejr med nogen eller en del sol. Efterhånden bliver det dog skyet og i eftermiddag kommer der regn fra sydvest, som over de sydlige egne kan være ledsaget af torden. Temperaturer mellem 17 og 22 grader og svag til jævn vind mellem sydvest og sydøst."

I aften og i nat

Prognosen for torsdag aften og natten til fredag lyder: 

"I nat først skyet med regn mange steder, men i løbet af natten hører regnen op og det begynder at klare op i den vestlige del af landet. Temperaturer mellem 13 og 17 grader og let til frisk sydlig vind, som drejer mod vest og tiltager op til hård vind og ved Skagerrak op til kuling."

Powered by Labrador CMS