DMI: Sådan bliver vejret lørdag
Det er lidt en blandet landhandel - rent vejrmæssigt - meteorologerne har til os
Skyer, regn men også lidt sol.
Sådan lyder den overordnede vejrprognose for lørdag fra Danmarks Meteorologiske Institut.
I landsprognosen skriver meteorologerne:
"Først skyet med udbredt regn eller byger, men ud på dagen bliver nedbøren mere periodisk, og mod sydøst er der også mulighed for lidt sol. Temperaturer op mellem 15 og 20 grader, varmest mod sydøst. Vinden bliver jævn til frisk fra sydvest, ved kysterne stedvis hård eller først på dagen lokalt op til kuling."
I aften og i nat
Prognosen for lørdag aften og natten til søndag lyder:
"I aften efterhånden mest tørt og stedvis lidt sol, mens det i nat igen bliver mest skyet med regn eller byger, som lokalt kan være kraftige. Temperaturer ned mellem 12 og 17 grader, og vinden bliver efterhånden svag til jævn fra sydvest og syd, ved kysterne stedvis frisk vind."