Annonce
Forældre opfordres til at holde børn hjemme efter skolebrand
Branden opstod i kælderen under fløjen, der huser 0. til 3. klasse
En brand opstod tidligt onsdag morgen i et kælderrum på Hornslet Skole - nord for Aarhus.
Branden har ført til, at forældre opfordres til at holde deres børn hjemme.
Branden startede i et teknikskab under klassefløjen for 0. til 3. klasse, og denne fløj er nu spærret.
Annonce
Det skriver TV 2 Østjylland.
Ukendt brandårsag
Skolen har meddelt forældrene, at undervisningen midlertidigt er flyttet ud på legepladsen, og de opfordres til at sende børnene i skole med varmt tøj eller lade dem blive hjemme.
Annonce
Årsagen til branden er endnu ukendt, og rengøringsarbejde er i gang, skriver TV 2 Østjylland.