Her bliver det op til 22 grader onsdag

Men der er også udsigt til en hel del regn flere steder i landet

Offentliggjort Sidst opdateret

Onsdag bliver en blandet omgang rent vejrmæssigt.

Ifølge landsprognosen fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, bliver det med byger flere steder i landet - men også op til 22 grader.

Her er, hvad meteorologerne skriver:

"Skyet og perioder med regn eller byger, men også lidt eller nogen sol ind imellem. Temperaturer op mellem 15 og 22 grader, varmest mod sydøst, og svag til jævn vind fra syd og sydvest, ved kysterne stedvis frisk vind."

Onsdag aften og natten til torsdag

Prognosen for i aften og i nat lyder:

"I aften lidt eller nogen sol flere steder og enkelte byger, og i nat efterhånden tørt og til dels klart vejr, og stedvis risiko for tågebanker. Temperaturer ned mellem 9 og 14 grader, og svag til jævn vind omkring sydvest, ved kysterne lokalt frisk vind."

Powered by Labrador CMS