Her er størst risiko for skybrud

- Der kan falde meget regn på samme sted, lyder det fra DMI

Udgivet Opdateret

I løbet af lørdag er der dannet mange regn- og tordenbyger, der stedvis er kraftige, især i den sydlige del af Jylland og på Fyn. 

- Bygerne bevæger sig meget langsomt, så der kan falde meget regn på samme sted og give lokale skybrud, oplyser vagthavende meteorolog Mette B. Wagner.

Her er størst risiko

 Skybrud er defineret ved, at der skal falde mere end 15 mm regn på 30 minutter. Derfor er der opsat DMI Varsel for lokale skybrud og torden for det sydlige Jylland og på Fyn. 

Skybrud er defineret ved, at der skal falde mere end 15 mm regn på 30 minutter.
Skybrud er defineret ved, at der skal falde mere end 15 mm regn på 30 minutter.

- Der er også en risiko at der kan forekomme lokale skybrud på Vest- og Sydsjælland, Lolland og Falster. Men lige nu er sandsynligheden ikke så høj som i det varslede område, fastslår Mette B. Wagner.

15 og 25 mm regn

Det er noget usikkert, hvor meget nedbør, der vil falde i forbindelse med de kraftige byger,. På nuværende tidspunkt vurderer DMI,  at der lokalt kan falde mellem 15 og 25 mm regn i forbindelse med et skybrud.

Powered by Labrador CMS