Her vender vejret

Der er tørre dage i udsigt, men også en byge eller to er i vente, lyder det fra DMI

Udgivet Opdateret

Der er udsigt til en torsdag med solskin og flotte temperaturer, men inden ugen er omme, kommer en regulær gråvejrsdag til at stå i vejen for en ellers flot uge. 

Sådan lyder det fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.

Regn over Jylland

- Vi har udsigt til en pæn dag, der starter med dis og tåge, men jeg regner med, at det klarer op i løbet af dagen med nogen eller en del sol, siger vagtchef Klaus Larsen til Newsbreak.dk. 

Der kan dog komme en byge eller to over det jyske landskab, men ellers er fælles for hele landet, at temperaturerne bliver mellem 22 og 25 grader. 

Våd weekend

Lørdag bliver dog en decideret gråvejrsdag, hvor det bliver skyet, og hvor der igen er udsigt til, at det kan give en omgang regn i Jylland.

Der er udsigt til en byge eller to i løbet af en ellers solrig uge.
Der er udsigt til en byge eller to i løbet af en ellers solrig uge.

- Ellers et par tørre dage med solskin og temperaturer i midten af tyverne, siger vagtchefen til Newsbreak.dk. 

Powered by Labrador CMS