Iskoldt med hagl

Traveturen bliver kold 2. juledag, beretter DMI

Udgivet

Traveturen 2. juledag bliver noget af en iskold affære, ifølge DMI.

- Blæst og byger, der efterhånden kan være med hagl, har invaderet landet. Har man planer om en frisk travetur ved strand eller i skov ovenpå indtagelsen af en lækker julefrokost, anbefales derfor lunt samt vind- og vandtæt tøj, lyder det fra vagthavende hos DMI.

Dagen begynder med skyet vejr og stedvis regn, slud eller måske tøsne.

Hagl og slud

- Men det klarer noget op med lidt sol her og der og spredte byger, der kan være med slud og efterhånden hagl, oplyser DMI.

Vinden bliver op til hård  - mest mellem sydvest og nord -  ved kysterne stedvis kuling med risiko for kraftige vindstød. 

Mest tørt

I aften og i nat til dels klart vejr og først enkelte byger, senere mest tørt vejr. 

Temperaturer fra 1 grads frost til 5 graders varme. Jævn vind til kuling fra vest og nordvest, der aftager og bliver svag til frisk, ved kysterne stedvis hård vind.

Powered by Labrador CMS