Juleænder ramt af frygtet sygdom

En producent skal nu aflive 2.000 ænder, som skulle være endt som julemad

Udgivet Opdateret

2.000 ænder, som skulle være endt på de danske juleaftensborde skal nu aflives eftersom producentens fjerkræ er blevet ramt af fugleinfluenza. 

Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse. 

Et stort arbejde

Der er tale om fjerkræproducent i Brændholt syd for Holbæk.

- Vi er ved at danne os et overblik over, hvornår smitten er opstået, og om der har været vandtætte skotter mellem de forskellige afsnit af virksomheden, så nogle af varerne måske ikke behøver at blive destrueret. Det er et stort arbejde, og er der en risiko, tager vi ingen chancer, fortæller veterinærchef i Fødevarestyrelsen, Bente Holst.

Udover ænderne skal også 200 høns aflives ved producenten. 

Powered by Labrador CMS