Jyder risikerer langvarig strømafbrydelse

Højvande kan sende vand ind i kabelskabe og transformatorer, og derfor er der risiko for strømafbrydelser

Udgivet Opdateret

Op mod 1700 husstande i Trekantområdet risikerer længerevarende strømafbrydelser.

Det skriver forsyningsselskabet Trefor El-net i en pressemeddelelse.

Selskabet forventer en række præventive strømafbrydelser i områder omkring Skærbæk Havn, Kolding Fjord og kysterne syd for fjorden.

- Hvis DMI’s prognoser holder stik, så vil vi være nødt til at afbryde strømmen i nogle områder, og lige nu vurderer vi, det vil ende med mellem 900 og 1700 afbrudte husstande og virksomheder, siger elforsyningsdirektør Per Sørensen.

Særligt udsatte

Det er den forhøjede vandstand i blandt andet det sydlige Lillebælt, der risikerer at give problemer for kabelskabe og transformerstationer nær kysterne.

Områderne omkring Skærbæk Havn, Kolding Havn, Gl. Strandvej og Fjordvej, Gammel Ålbo Camping, Grønninghoved Strand, Binderup Strand og Bjert Strand er særligt udsatte i forhold til strømafbrydelser.

Høj vandstand kan give problemer for kystnære kabelskabe og transformatorstationer, og det kan medføre strømafbrydelser, advarer forsyningsselskabet Trefor.

Men risikoen er der på hele kyststrækningen fra Fredericia til Hejlsminde, oplyser selskabet.

Kan vare dage

Borgerne bør forberede sig på strømafbrydelser, der varer mange timer - og nogle steder dage

Først når vandet trækker sig tilbage, kan selskabet begynde arbejdet med at genetablere strømmen.

- Vandet skal ud af anlæggene, som også skal renses og tørres, inden vi kan tilkoble afbrudte anlæg.

Prøver at beskytte dem

– Og så skal installationerne i de enkelte husstande også være klar igen. Det betyder mange timer uden strøm, og for nogle kan der i værste fald være tale om flere dage, siger Per Sørensen.

Varsels-beskrivelser

DMI udsender varsler for danske landområder om farligt vejr efter retningslinjer aftalt med Beredskabsstyrelsen og Rigspolitiet.

Varslerne udsendes op til 24 timer før det farlige vejr ventes. Dermed vil vejrfænomenet ofte have været omtalt i DMI’s almindelige vejrudsigter til offentligheden før der udsendes et egentligt varsel.

En risikomelding udsendes som et forvarsel om farligt vejr. Risikomeldingen vil ofte blive efterfulgt af et varsel om farligt vejr når der er overblik over hvilke og hvor store områder der bliver ramt af det farlige vejr. Aktive varsler vises med en rød blinkende markering.

Orkan: Middelvindhastighed overskrider orkanstyrke (32,6 m/s) inden for varslingsområdet.
Storm: Middelvindhastighed overskrider stormstyrke (24,5 m/s) inden for varslingsområdet.

Kraftig regn: Nedbørmængde overskrider 24 mm på 6 timer lokalt inden for varslings-området.
Skybrud: Nedbørmængde overstiger 15 mm på 30 minutter lokalt inden for varslings-området.
Kraftig torden: Der ventes mange lynnedslag lokalt inden for varslings-området.

Kraftigt snefald: Nedbørmængde overskrider 15 mm på 6 timer svarende til 15 cm sne lokalt inden for varslings-området.
Snestorm: Snefald på mere end 10 cm på 6 timer og middelvind overskrider 10 m/s og snefygning er sandsynlig lokalt inden for varslings-området.
Snefygning: Løs sne til stede og middelvindhastigheder overskrider 10 m/s, således snefygning er sandsynlig lokalt inden for varslingsområdet.

Isslag: Udbredt nedbør, der danner is på overfladen lokalt inden for varslings-området.

Tæt tåge: Sigtbarhed mindre end 100m lokalt inden for varslings-området.

Forhøjet vandstand ved den jyske vestkyst: Vandstand forventes over 1,9 m ved Thyborøn, Torsminde eller Hvide Sande.
Vandstand forventes over 2,4 m ved Vidå/Højer, Rømø eller Esbjerg.
Forhøjet vandstand i de indre danske farvande og/eller Østersøen: Vandstand ved en dansk station forventes over 1,30 m ved Skagerrak og Limfjorden og/eller 1,25 m ved Østersøen og indre danske farvande.

Kilde: dmi.dk.

Han oplyser, at man forsøger beskytte udsatte transformerstationer med bigbags med sand og pumper for at holde vand væk fra de eltekniske anlæg.

Ingen garanti

- Men vi kan ikke garantere, at det er nok til at holde vandet ude. Og der vil også være anlæg, vi ikke kan få beskyttet. Kommer vandet for tæt på et anlæg, så afbryder vi strømmen, siger Per Sørensen.

Vandstanden ventes at toppe natten til lørdag, fremgår det af DMI's hjemmeside.

Powered by Labrador CMS