Kebabkød har slået en ihjel

Det farlige kød er kommet til Danmark fra Polen

Kyllingekebab fra Polen mistænkes for at stå bag en række sygdomstilfælde i en række europæiske lande, herunder Danmark. (Arkivfoto).
Kyllingekebab fra Polen mistænkes for at stå bag en række sygdomstilfælde i en række europæiske lande, herunder Danmark. (Arkivfoto).
Udgivet Opdateret

Der er grund til at være ekstra opmærksom, hvis man i den kommende tid får lyst til kyllingekebab.

Det skyldes, at der er mistanke om, at der kan være salmonellainficeret polsk kyllingekød i omløb i Europa.

Det er de østrigske fødevaremyndigheder, der ifølge nyhedsbureauet DPA opfordrer til, at man gennemsteger sit kyllingekød for at sikre, at eventuelle salmonellabakterier ikke overlever tilberedningen.

Døde af kødet

Det sker efter en række sygdomstilfælde det seneste halve år, hvor mindst 27 østrigere er blevet syge med salmonella, efter at de har spist kylling.

En 63-årig mand blev endda så hårdt angrebet, at han døde.

Også indbyggere i en lang række andre europæiske lande - herunder Danmark - skulle være blevet smittet.

Kyllingekebab fra Polen mistænkes for at stå bag en række sygdomstilfælde i en række europæiske lande, herunder Danmark. (Arkivfoto).
Kyllingekebab fra Polen mistænkes for at stå bag en række sygdomstilfælde i en række europæiske lande, herunder Danmark. (Arkivfoto).

Fra samme sted

Et større detektivarbejde har resulteret i, at man også mener at have fundet kilden til smitten.

Næsten alle smittede personer har nemlig angivet, at de har spist kyllingekebab kort tid inden, at de blev syge.

Det viser sig, at de spisesteder, som har serveret kyllingekødet, alle har brugt kød, der stammer fra Polen.

Leverer masser af kød

De polske fødevaremyndigheder er klar over problemet og har ni gange i perioden fra marts til august informeret andre EU-lade om mulig salmonellasmitte i polsk kyllingekød.

Symptomer på salmonella

  • Symptomerne er diarré, mavesmerter, feber, hovedpine og måske kvalme og opkast.
  • Sygdommen kan vare fra få dage til flere uger.
  • I sjældne tilfælde, hvor salmonella giver blodforgiftning, kan man blive syg i længere tid.
  • Man bliver gerne syg 1/2 – 2 døgn efter at have spist fødevaren med salmonella.

Kilde: Fødevarestyrelsen

Polen er den største fjerkræproducent i EU, og den næststørste eksportør. Mere end halvdelen af produktionen bliver eksporteret, blandt andet til Danmark.

Powered by Labrador CMS