Kørsel over broen forbudt

Det er netop nu forbudt at køre over Storebæltsbroen for visse køretøjer

Kraftig vind er årsagen til, at det lige nu er forbudt for vindfølsomme køretøjer at køre over Storebæltsbroen. 

Sådan skriver Sund og Bælt på det sociale medie X. 

Her fremgår det også, at man forventer at det bliver ophævet i løbet af aftenen. 

Hvornår er et køretøj vindfølsomt?

Både store og små køretøjer kan være vindfølsomme. Eksempler på vindfølsomme køretøjer – men ikke en udtømmende liste - er:

Trailere, anhængere, campingvogne (uanset hvilket køretøj de trækkes af)

Øvrige påhæng som f.eks. en tom eller let lastbiltrailer, hvor vægten af traileren er under 10 tons (eller 10.000 kg).

Varevogne, kassevogne, autocampere og minibusser med en totalvægt under 3.500 kg.

Det vil altid være op til chaufføren at vurdere, om et køretøj er vindfølsomt.

Kilde: Sund & Bælt
Powered by Labrador CMS