Nu taler Mette F.: Dette kommer der til at ske

Dagens pressemøde om kommende restriktioner er i gang

Regeringen holder pressemøde om coronasituationen i Spejlsalen i Statsministeriet onsdag den 8. december 2021.
Regeringen holder pressemøde om coronasituationen i Spejlsalen i Statsministeriet onsdag den 8. december 2021.
Udgivet Opdateret

Statsminister Mette Frederiksen (S), direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm, Henrik Ullum, direktør i Statens Serum Institut og Simon Kollerup, erhvervsminister, er til stede ved tirsdagens pressemøde i Spejlsalen.

(Bemærk: Sidste nyt står øverst i denne artikel)

Henrik Ullum
Henrik Ullum

Henrik Ullum siger, at selv om risikoen for indlæggelse med Omikron ikke er større, så er problemet, at den kommer ind i eksponentiel vækst og derfor kan medføre flere indlæggelser på sigt.

Den eksponentielle vækst vil betyde, at man får et "kæmpe problem", siger Ullum.

Der er seks indlagte med Omikron, siger SSI–direktør Henrik Ullum.

– Nogle af dem er blevet smittet på sygehuset, siger han.

Omikron har over 30 mutationer i overfladeproteinet, hvor den skal ind i cellerne, og hvor vaccinerne skal virke.

– Når man har høje niveauer af antistoffer, kan det hæmme Omikron. Derfor støtter jeg Søren Brostrøms budskab, siger Ullum med henvisning til at lade sig vaccinere.

SSI–direktøren siger, at meget tidlige data fra Sydafrika viser, at antallet af indlagte er tidoblet på fire uger, hvor Omikron er vokset frem.

Det er et tegn på, at et sundhedsvæsen "lynhurtigt kan komme under pres".

Det er ikke de høje smittetal, men derimod varianten Omikron, der gør SSI bekymrede, siger Henrik Ullum, direktør for Statens Serum Institut.

Man ser flere tilfælde, som ikke kan spores til kendte smittekæder.

– Vi ser kraftige stigninger fra dag til dag. De følger en matematisk kurve, så man på to dage ser en fordobling.

- Det er en hurtigere stigning, end vi har set med andre varianter, og det er en fremskrivning af den stigning, der udgør hovedproblemet, siger han.

Søren Brostrøm
Søren Brostrøm


Når ugen er omme, vil alle over 65 år have modtaget invitation til det tredje stik 5,5 måneder efter deres andet stik, ligesom alle 5–11–årige vil have modtaget invitation til coronavaccine, siger Søren Brostrøm.

Situationen på sygehusene er stadig kritisk og udvikler sig mere kritisk, siger han. Men de er åbne, understreger Søren Bromstrøm.

Søren Brostrøm, direktør for Sundhedsstyrelsen, opfordrer til, at man aflyser julefrokoster.

– Der følger en kraftig opfordring til, at virksomheder aflyser større arrangementer som julefrokost.

Han aflyser også Sundhedsstyrelsens julefrokost efter pressemødet.

– Jeg vil kraftigt opfordre alle andre, private og offentlige arbejdspladser, til at følge vores anbefalinger.

Anbefalinger gælder ikke mindre og private forsamlinger. Men tænk godt over de gode råd, siger Sundhedsstyrelsens direktør.

Erhvervsminister Simon Kollerup
Erhvervsminister Simon Kollerup

Der vil være virksomheder, der direkte rammes af restriktioner, for eksempel barer og diskoteker. Også underleverandører vil opleve at blive ramt, siger erhvervsminister Simon Kollerup (S) .

– Derfor vil der også være hjælpepakker. Vi foreslår, at vi igen ruller et stærkt sikkerhedsnet ud under dele af dansk erhvervsliv.

- Mange principper vil virksomhederne kunne genkende fra tidligere. Men vi vil også have særligt fokus på dem, der her i julemåneden har deres primære omsætning, siger han


Regeringen vil give økonomisk kompensation til virksomheder, der bliver ramt af de nye corona-restriktioner. Det siger erhvervsminister Simon Kollerup (S).

Danskerne skal skrue ned for julefrokoster og sociale arrangementer op mod jul.

Sådan lyder budskabet fra statsminister Mette Frederiksen (S) på pressemøde tirsdag om nye coronarestriktioner.

Her lægger regeringen med opbakning fra partier i Folketinget op til at begrænse aktiviteten i samfundet. Det gælder også sociale arrangementer som julefrokoster.

Regeringen holder pressemøde om coronasituationen i Spejlsalen i Statsministeriet onsdag den 8. december 2021.
Regeringen holder pressemøde om coronasituationen i Spejlsalen i Statsministeriet onsdag den 8. december 2021.

– Vi ved godt, hvor meget skolegang betyder for børn og unges trivsel. Derfor er der tale om, at der lægges nogle dage til i begge ender af juleferien, men planen er ikke en ny længerevarende nedlukning, siger statsministeren.

Børnene vil derfor efter planen komme tilbage efter juleferien.

– Der er tale om en forsinkelsespakke, der skal købe os tid, siger Mette Frederiksen.


Trods høje smittetal er det ikke planen, at en ny længerevarende nedlukning for skolebørnene skal træde i kraft, siger statsminister Mette Frederiksen (S).

Fra fredag 10. december gælder følgende, siger Mette Frederiksen:

– Natteliv og diskoteker lukkes. Det samme gør steder, der afvikler koncerter med over 50 stående publikummer. Der indføres krav om mundbind, når du står inde på serveringssteder indendørs. Om natten forbydes salg af alkohol.

- Vi er i dag - desværre - nødt til at indføre yderligere restriktioner, siger Mette Frederiksen, der dog glæder sig over, at Danmark ikke skal lukke ned.

- 38.000 borgere er blevet testet positive for corona den seneste uge. Antallet af indlagte er femdoblet på få måneder, siger hun videre. 

- Myndighederne vurderer, der er samfundssmitte med den ny variant. (Omikron. red.).

Opdateres ...

Tirsdagens coronatal:

Der er registreret 6.629 nye smittede med coronavirus det seneste døgn.

Det oplyser Statens Serum-institut onsdag.

Det er det højeste antal tilfælde fundet på et døgn under epidemien.

Tilfældene er fundet blandt 198.223 PCR-prøver.

Antallet af indlagte med coronavirus på de danske hospitaler falder med 4 til 461.

Der er yderligere syv coronarelaterede dødsfald.

Sådan skal man forstå de daglige coronatal

Der bliver dagligt offentliggjort en stribe tal på Statens Serum Instituts hjemmeside, der beskriver, hvordan udviklingen går med coronavirusset i Danmark.

Her er en oversigt over, hvad tallene beskriver:

Powered by Labrador CMS