Slår alarm: En måneds regn på en uge
En hel måneds regn kommer formentlig til at ramme landet den kommende uge, og nu slår forsikringsselskab alarm
Der er udsigt til en meget regnfuld kommende uge, hvis beregninger fra TV2 Vejret holder.
Og det betyder også, at et af landet største forsikringsselskaber nu sender en advarsel til alle kunder, lyder det i en pressemeddelelse.
Slår alarm
Den kommende uge vil store dele af Danmark nemlig blive ramt af op mod en måneds regn på en uge, hvilket har fået Alm. Brand Forsikring til at slå alarm.
Det er særligt den sydvestlige del af Jylland, som kommer til at mærke til de store mængder nedbør, og det vil formentlig kaste en del forsikringssager af sig.
Tag forholdsregler
- Mange af vores kunder gør allerede en stor indsats for at sikre deres bolig i forbindelse med regn- eller stormvejr. Med udsigten til den kommende uges store mængder regn vil vi gerne hjælpe endnu flere kunder med at tage deres forholdsregler i tide, siger Jan Graversgaard, direktør for Bygning og Bolig i Alm. Brand.
Kan undgås
Ifølge ham kan syv ud af 10 skader undgås ved at man renser tagrende og nedløbsrør samt at løfte værdifulde genstande 30 cm. over jorden.
Forsikringsselskabet vil også sende en besked ud til kunder, når vejrtjenester kommer med mere konkrete advarsler om voldsomt vejr.