Solgt i hele landet: Kan medføre alvorlig sygdom

Producent tilbagekalder et parti fiskefrikadeller, da der er risiko for Listeria monocytogenes i produktet

Offentliggjort Sidst opdateret

Tenax Sild A/S har trukket et parti fiskefrikadeller af mærket "Bådsmand fiskefrikadeller" tilbage - fiskefrikadellerne er solgt i Netto-busikker i hele landet.

Det oplyser producenten i en pressemeddelelse.

Der er tale om fiskefrikadeller med følgende specifikationer:

  • Produktnavn: Bådsmand fiskefrikadeller
  • Pakningsstørrelse: 6 x 20 g
  • Holdbarhedsdato: 28.10.2025
  • EAN-kode: 570945006436
  • Lot nr.: L238YF
  • Solgt i: Netto-butikker i hele landet

Det kan listeria medføre

Producenten skriver, at "listeria kan kan medføre alvorlig sygdom, især hos gravide, ældre og personer med nedsat immunforsvar. Symptomer kan blandt andet være feber, hovedpine, muskelømhed og mave-tarmproblemer. Gravide kan være særligt udsatte, da infektionen kan skade fosteret."

Smid dem ud

Har man købt de pågældende fiskefrikadeller rådes mand til at smide dem ud eller levere dem tilbage tilo butikken, hvor de er købt.

Har gjort grundigt rent

I forbindelse med tilbagetrækningen skriver producenten Tenax Sild A/S:

"Tenax Sild A/S gennemførte 16. september en større tilbagekaldelse af fiskefrikadeller. Vi har siden da holdt ekstra lukkedag i produktionen med adskillelse og rengøring af udstyr samt taget over 45 prøver for listeria i produktionen. Alle de disse prøver har været negative, dvs. at der ikke er fundet listeria. Samtidig har vi indført laboratoriekontrol af færdige produkter fra alle produktionsdage. Prøverne for det her tilbagekaldte lot-nr. er ligeledes fundet uden listeria i denne prøve, men der er efterfølgende konstateret listeria på et andet produkt, som ikke er solgt, og derfor vælger vi af forsigtighedshensyn denne tilbagekaldelse."

Powered by Labrador CMS