Trump-kaos: Danske aktier i frit fald

Mandag morgen er C25-indekset i rødt

Offentliggjort Sidst opdateret

Det danske C25-indeks åbner mandag i rødt, efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, har gjort alvor af sine toldtrusler mod tre lande og gentaget trusler om at indføre told på varer fra EU.

Efter cirka fem minutters handel ligger C25-indekset til et fald på 2,8 procent.

Samtlige aktier står til et fald.

Inden længe

Trump har lovet, at der vil blive indført told på varer fra EU inden længe, og han har derudover sagt, at det sandsynligvis også kan ske med varer fra Storbritannien. 

I weekenden blev der gjort alvor at truslerne om told på varer fra både Kina, Canada og Mexico. 

I den nedre del af indekset ligger Mærsk og DSV, som står til fald på omkring fire procent.

Fylder mest

Også medicinalselskabet Bavarian Nordic er ramt og falder cirka 5,3 procent klokken 09.20.

C25 er sammensat af de 25 mest handlede aktier på Københavns Fondsbørs målt på omsætningen.

De mest værdifulde selskaber fylder mest i indekset, så udsving i de største selskabers aktiekurser betyder mere for indeksets udvikling end udsving hos de mindre selskaber.

Underskrev lørdag

Donald Trump underskrev lørdag et præsidentielt dekret, der indfører en told på 25 procent på alle varer fra Mexico og Canada.

Dog er energiprodukter som eksempelvis olie fra Canada undtaget tolden. Her gælder i stedet en told på 10 procent.

Intet om hvornår

Samtidig lægges der ti procent told på varer fra Kina.

Ifølge præsidenten vil der "helt sikkert" blive indført en told på europæiske varer, men han har ikke uddybet, hvornår det i så fald vil ske.

Trump har lørdag underskrevet et dekret, hvor der bliver indført told på varer fra Canada og Mexico med 25 procent og fra Kina med 10 procent.
Powered by Labrador CMS