Ærede deres kendte far
Nikolaj Lie og Jeppe Kaas kom for at være sociale på den røde løber
Æblet falder som bekendt ikke langt fra stammen, og det passer fint på brødrene Nikolaj Lie Kaas og 58-årige Jeppe Kaas, der kan skrive henholdsvis filmstjerne og musiker på visitkortene.
- Det var en god idé at komme ud og være lidt sociale, så derfor er vi her, sagde den 52-årige skuespiller til Nyheder.dk ved premieren på Tivolirevyen torsdag aften.
- Vores far lavede Cirkusrevyen i tidernes morgen, så der hersker en stor tradition i familien, lød det videre.

Den side af genren
Men skuespilleren har dog aldrig selv fået taget hul på revygenren.
- Nej, revy er nok ikke min spidskompetence, men jeg kan godt lide at se det, forsikrede han, der mistede sin far, revydirektør og skuespiller Preben Kaas i 1981, mens moren, skuespiller og forfatter Anne Mari Lie begik selvmord i 1989.
Halvbrødrene har samme far, men ikke mor: Jeppe Kaas’ mor er nemlig skuespilleren Ulla Steen.
