13-årig pige forulempet i bus

Det blev til en skrækkelige bustur for den unge pige, da en mand henvendte sig til hende

En 13-årig pige stod i en skrækkelig situation, da hun blev berørt og udsat for krænkelser på en bustur til Randers. 

Det skriver TV 2 Østjylland.

Kvinde smed mand af bussen

En mand i alderen 20 til 30 år var så ubehagelig, at en kvinde smed ham ud af bussen. Nu leder den 13-årige piges mor efter kvinden, der smed manden af bussen mandag eftermiddag.

- Jeg synes, det er skræmmende, at man ikke engang kan sende sit barn sikkert med bussen, siger Mette Stig Sørensen, som er mor til den 13-årige.

Fortsat chokeret

Udover at have berørt den 13-årige, havde manden også spurgt hende ind til, om hun havde haft sex.

Til mediet fortæller moren, at hendes datter fortsat er chokeret.

Hun har efter episoden efterlyst den ukendte kvinde, der hjalp hendes datter gennem et Facebookopslag. 

Powered by Labrador CMS