SMÅ BØRN RISIKERER AT BLIVE KVALT:

Advarer: Kan sætte sig fast i halsen

Dette slik kaldes tilbage - solgt i hele landet

Udgivet Opdateret

Jelly-slik tilbagekaldes, da det udgør en fare for kvælning hos små børn.

Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Der er tale om Jelly Strips af mærket Jin Jin.

Slikket indeholder tilsætningsstofferne E407, E410 og E415.

Tilsætningsstofferne kan gøre, at slikket kan sætte sig fast i halsen.

Små børn er derfor i risiko for at blive kvalt, hvis de spiser produkterne.

Solgt i hele landet

Slikket er solgt i mindre specialvarebutikker i hele landet.

Det er jelly-slik med flere frugtsmagsvarianter, og kan være solgt i pakker af 300 gram eller 200 gram. De kan også være solgt enkeltstyks.

Det er dette slik som Fødevarestyrelsen nu advarer inmod.

Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at smide slikket ud eller levere det tilbage til butikken, hvor de har købt det.

Det er uanset udløbsdatoen.

Ikke de første mærker

Det er ikke det første mærke af jelly-slik, der tilbagekaldes grundet kvælningsrisiko.

Det er det syvende mærke, som Fødevarestyrelsen har tilbagekaldt siden marts.

Tidligere er mærkerne Ribon Fruit Juice Jelly Sticks, Speshow Jelly Straws, OJuicy Fruit Jelly, Sweet Mellow Jelly Straws, ABC Jelly Fruity og ABC Jelly Straws blevet tilbagekaldt.

FØDEVARESTYRELSEN

 Fødevarestyrelsen er en styrelse under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, som har til ansvar at føre tilsyn og kontrol med fødevarer og veterinære forhold. Styrelsen har cirka 1.715 ansatte.

Hovedkontoret, som tager sig af udvikling, koordinering og regeldannelse på veterinær- og fødevareområdet, har til huse i Glostrup ved København. Her arbejder cirka 500 ansatte. Kødkontrollen, der fører tilsyn med slagterierne, har cirka 560 ansatte. Fødevareregion Øst og Fødevareregion Vest med hhv. 330 og 390 ansatte tager sig af kontrol og tilsyn, samt lokal information og rådgivning til forbrugere, landmænd, virksomheder og dyrlæger.

Kilde: Wikipedia

Powered by Labrador CMS