Advarer om farligt telefonnummer
Nu kommer Nets med en alvorlig advarsel
- Kontakt os straks, lyder den skræmmende ordre, som adskillige danskere i disse dage modtager, med beskeden om, at der er blevet trukket 3.999 kroner fra deres konto.
Der er dog tale om de rene bedrag, lyder det fra Nets, som nu kommer med en alvorlig advarsel.
Det skriver Mit digitale selvforsvar.
Vil have dig til at ringe
Beskeden, som mange danskere i disse dage modtager, kommer angiveligt fra "DemoPay Services" eller "Alpha Services".
Formålet med beskeden er at få modtageren til at ringe op til telefonnummeret i beskeden, som ofte begynder på +4589.
Slet den
Nets kommer dog med en klar anbefaling til alle: Ignorér beskeden, svar ikke på SMS'en og ring ikke til nummeret.
Det fremgår ikke præcis vad formålet med beskeden er, andet end at få modtageren til at ringe til telefonnummeret i den.
Her under fremgår en af de falske beskeder