Alvorlig ulykke: Fløjet med lægehelikopter
En 20-årig mand, der har været i en soloulykke på motorcykel, meldes umiddelbart uden for livsfare
En 20-årig motorcyklist er kommet slemt til skade i en soloulykke i Vejen.
Det oplyser vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi Erik Lindholt.
Overført til OUH
Annonce
Motorcyklisten er blevet overført til Odense Universitetshospital med en helikopter og meldes umiddelbart uden for livsfare.
Ulykken er sket i krydset mellem Norgesvej og Skovgårdsvej i Vejen, hvor der fredag eftermiddag er spærret. Politiet blev alarmeret klokken 15.31.
Pårørende underrettet
Annonce
Mandens pårørende er underrettet om ulykken.
En bilinspektør er blevet tilkaldt til ulykkesstedet, og det er af den årsag, at vejen er spærret.
Skal undersøges
En bilinspektørs opgave er at undersøge alvorlige trafikulykker.
Bilinspektøren kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, eller om der er foretaget opbremsning eller lignende.