Alvorligt kvæstet

Bil vælter rundt på taget

Udgivet Opdateret

En person er alvorligt kvæstet, og to er kommet lettere til skade ved en ulykke på Fyn mandag eftermiddag.

Ulykken er sket ud for Brændegårdsvej nummer 1 lige uden for byen Korinth på Sydfyn.

Politi og redning blev alarmeret klokken 16.01.

Rundt på taget

- Der er tale om en soloulykke. Bilen ryger rundt på taget, siger vagtchef ved Fyns Politi, Bjarne Tykgaard, til Newsbreak.dk.

Alle de tre tilskadekomne er blevet kørt til Odense Universitetshospital.

Efter ulykken var der spærret i begge retninger på Brændegårdsvej.

En er alvorligt kvæstet, efter at bilen røg om på taget. (Arkivfoto)
En er alvorligt kvæstet, efter at bilen røg om på taget. (Arkivfoto)
Powered by Labrador CMS