Betjent klemt mellem bil og patruljevogn

En betjent blev klemt mellem to biler under en rutinekontrol

Offentliggjort

Det gik helt galt, da betjente ville stoppe en 70-årig mand fra Kirke-Hyllinge til en rutinekontrol.

Sådan skriver Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten. 

Betjent klemt

Da betjenten henvendte sig til manden ved førerdøren, kørte bilisten fremad, hvilket resulterede i at betjenten blev klemt mellem bilen og en holdende patruljevogn. 

Hændelsen fandt sted fredag aften klokken 21.32 ved Hvalsø i Lejre. 

Var påvirket

Det viste sig, at bilisten var påvirket af både alkohol og euforiserende stoffer, hvilket han blev sigtet for. 

Derudover blev han sigtet for at have forvoldt fare for andre. 

Af samme årsag blev bilen beslaglagt med henblik på konfiskation. 

Nægter sig skyldig

En dommer skal nu tage stilling til, om bilen endegyldigt skal konfiskeres. 

Manden blev løsladt efter afhøring, men han nægter sig skyldig i alle sigtelser. 

Powered by Labrador CMS