Big Mac skabte motorvejs-kaos

En bil blev ramt

Offentliggjort

Betjente måtte rykke ud til motorvejsbroen over Sønderjyske Motorvej ved Kliplev onsdag aften, da noget pludselig blev kastet ned på en bil. 

Sådan skriver JydskeVestkysten. 

Stor alvor

Der var tale nogle unge drenge, som have smidt en Big Mac ned fra broen, og selvom det lyder noget mindre alvorligt, end hvis det var en sten, så ser Syd- og Sønderjyllands Politi stadig på det med stor alvor. 

- Det her er ganske risikabelt. Ligegyldigt, om det så er en burger, et æble eller en vingummi, man kaster ned på motorvejen. Det skyldes, at bilisterne ikke kan se, hvad det er, der kommer flyvende imod dem, og det kan få dem til at foretage en pludselig undvigemanøvre, der kan skabe kollision med et eller flere køretøjer, siger politikommissær Christian Lehmann til mediet. 

Mindreårige drenge

Drengene viste sig at være i alderen 13 til 14 år gamle, og da der er under den kriminelle lavalder, kan de heller ikke straffes. 

Betjente tog dog en alvorssamtale med dem og talte med deres forældre. 

Der skete ingen ulykke eller tilskadekomster ved episoden. 

Powered by Labrador CMS