Bil helt smadret af kraftigt fyrværkeri

På Museumspladsen i Esbjerg er flere biler blevet beskadiget

Offentliggjort Sidst opdateret

Fyrværkeri skader biler i Esbjerg

Mindst seks biler blev beskadiget af kraftigt fyrværkeri på Museumspladsen i Esbjerg.

Politiet søger vidner og ejere af de ramte biler for at opklare hændelsen.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

I Esbjerg er mindst seks biler blevet beskadiget som følge af det, som politiet formoder er kraftigt fyrværkeri.

Det fortæller Jan Lolk, der er vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, tidligt torsdag morgen til Ritzau.

Politiet blev opmærksomme på de beskadigede biler natten til torsdag klokken 01.14, hvor en patruljevogn kørte forbi Museumspladsen, der er en større parkeringsplads i Esbjerg.

- Her holder der en bil, der er kraftigt beskadiget.

- Bagenden af bilen er blevet knust. Den venstre side er blevet lukket op, som var det en makreldåse.

Stumper ramte andre biler

- Det ligner, at der er noget kraftigt fyrværkeri, der er blevet sat op ad den, under den eller ovenpå den, siger vagtchefen.

Stumperne fra bilen har ramt fem til otte af de biler, der holdt parkeret omkring den. Bilerne har ifølge vagtchefen fået skader i form af buler og ridser.

Politiet opfordrer både indehavere af bilerne og personer, som ligger inde med viden om enten en eller flere gerningsmænd, om at henvende sig.

Powered by Labrador CMS