Blodigt drama i frisørsalon
Med helikopter efter knivstikkeri
En 40-årig mand er torsdag blev anholdt efter blodigt drama i en frisørsalon i Thisted.
Det skriver tvmidtvest.dk.
Frisørsalonen var scene for et opgør mellem to mænd, der endte med knivstikkeri.
Anmeldelsen om knivstikkeriet kom klokken 17.53 torsdag.
Flere patruljer kom hurtigt til stedet og fik afspærret området omkring frisørsalonen.
Den 40-årige, der havde stukket en 38-årige mand med kniv, var ved at løbe fra stedet, men blev anholdt.
Fløjet med helikopter
Offeret for knivstikkeriet - den 38-årige mand - løb selv til det lokale sygehus for at få hjælp efter knivoverfaldet.
Men her vurderede man, at hans skader var så alvorlige, at han med en lægehelikopter blev fløjet til Aalborg Universitetshospital.
Hans tilstand er torsdag aften ukendt.
Begge mænd er fra lokalområdet.
Årsagen til opgøret er indtil videre ukendt.
Afhøringer og den videre efterforskning skal afgøre, om der er grundlag for at fremstille den anholdte i grundlovsforhør fredag.