Dræbt i ulykke

Kvinde dræbt på landevej

Udgivet Opdateret

En kvinde på 29 år har lørdag aften mistet livet efter at have været involveret i en trafikulykke i Viborg.

Det fortæller vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Andreas Bang Andersen til Ekstra Bladet.

- Kvinden kommer kørende inde fra Skals og skal svinge ud, og her har hun formentlig overset bilen og kørt direkte ud foran dem, siger han til avisen.

Ulykken skete på Rute 533 mellem Låstrup og Skals.

Tjekket på skadestuen

I den anden bil sad en familie med to børn. De er ifølge politiet kørt til tjek på skadestuen.

Kvindens pårørende er underrettet.

Ulykken skete klokken 19.14.

Som altid ved dødsulykker eller alvorlige ulykker er der tilkaldt en bilinspektør, og der vil derfor fortsat blive arbejdet på ulykkesstedet et stykke tid endnu.

En 29-årig kvinde blev lørdag aften dræbt i en ulykke
En 29-årig kvinde blev lørdag aften dræbt i en ulykke
Powered by Labrador CMS