Dreng mistænkt i drabssag

En 14-årig er mistænkt for at være gerningsmand i en drabssag onsdag eftermiddag

Politiet har onsdag aften tilbageholdt en 14-årig dreng, som de mener er gerningsmand i knivstikkeriet onsdag eftermiddag i Husum, hvor en 15-årig dreng er blevet dræbt.

Det oplyser Tommy Laursen, kommunikationsansvarlig i Københavns Politi.

Den 14-årige tilbageholdte er en af de to unge mænd, som politiet tidligere på dagen efterlyste.

Politiet leder fortsat efter den anden unge mand, som bar en hvid T-shirt.

Powered by Labrador CMS