Evakuerer dele af Christiansborg

Folketingsmedlemmer bedt om at evakuere fløj på Christiansborg på grund af brand

Udgivet Opdateret

Provianthuset, en fløj på Christiansborg, hvor flere folketingsmedlemmer og journalister har kontor, evakueres efter branden i Børsen-bygningen.

Det er beskeden i en sikkerhedsmeddelelse, som Ritzaus folk på stedet har hørt.

Alle skal forlade huset

- Dette er en sikkerhedsmeddelelse. 

På grund af en hændelse er det nødvendigt at evakuere Provianthuset. 

Alle bedes forlade huset via den nærmeste udgang og gå til Rigsdagsgården for yderligere information. 

Elevatorerne må ikke benyttes.

Branden i den gamle Børsbygning fører til evakuering af dele af Christiansborg.

Bekymring for flammer og røg

Evakueringen sker for en sikkerheds skyld, da der er bekymring for flammer og røgudvikling i forbindelse med branden i Børsen.

Det er på nuværende tidspunkt uvist, hvad der har forårsaget den voldsomme brand.

Børsen ligger på Slotsholmen i København. 

KØBENHAVNS POLITI

Københavns Politi er Danmarks største politikreds målt på antallet af indbyggere, antallet af medarbejdere og på aktivitetsniveau i forhold til antallet af hændelser og anmeldelser.

Geografisk omfatter politikredsen København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør kommuner med i alt ca. 800.000 indbyggere.

Der er ca. 3.300 medarbejdere i Københavns Politi, heraf ca. 2.370 politiuddannede medarbejdere, ca. 90 politikadetter og ca. 180 juridiske medarbejdere ved anklagemyndigheden. Hertil kommer kontorfunktionærer og øvrige faggrupper.

Mere end 600 medarbejdere har deres daglige gang på Politigården i København. Herunder den centrale ledelse, administrationen, vagtcentral og servicecenter samt flere øvrige politiafdelinger. Politikredsens øvrige personale er fordelt over mange bygninger i hele politikredsen.

Kilde: Københavns Politi

Bygningen stod færdig med spir i 1625 og er et af Københavns ældste huse. 

Den er bygget af Christian IV ligesom Rundetårn og Rosenborg Slot.

Klokken 09.12 oplyser Københavns Politi på X, at man også er ved at evakuere Finansministeriet og de øvrige bygninger "ned mod vandet".

Powered by Labrador CMS