Forfærdelig ulykke: Mand på motorcykel er død

Kolliderede med krondyr, oplyser politiet

Offentliggjort Sidst opdateret

En 56-årig mandlig motorcyklist er død efter en ulykke i byen Hjøllund, der ligger i Silkeborg Kommune.

Det oplyser Rasmus Poulsen, der er vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi.

Ulykken skete, da en motorcyklist kolliderede med en kronhjort på Faurholtvej.

Politiet fik anmeldelsen om ulykken klokken 07.43.

De pårørende til den 56-årige er underrettet.

Vagtchefen oplyser, at der er åben for trafik på Faurholtvej.

Betjent spærrer vej
Betjente fra Midt- og Vestjyllands Politi spærrede tidligere torsdag vejen af. Nu oplyser politikredsen, at det er en 56-årig mandlig motorcyklist, der er død efter at være kollideret med et krondyr.
Powered by Labrador CMS