Annonce
Gårdbrand: Får lov at brænde helt ned
Der opstod onsdag aften en voldsom brand på en gård
Beredskab & Sikkerhed rykkede sent onsdag aften ud til en voldsom brand i en maskinhal på en gård ved Ålsø nær Grenaa.
Operationschef Kent Winther bekræfter, at hallen var overtændt, men brandfolkene formåede at forhindre, at ilden spredte sig til de nærliggende bygninger.
Det skriver TV 2 Østjylland.
Annonce
Får lov at brænde ned
Flere brandstationer fra Grenaa, Kolind og Knebel deltog i slukningsarbejdet, og Østjyllands Politi har også sendt mandskab til stedet.
Alle personer på gården blev evakueret uden skader, mens maskinhallen får lov til at brænde ned under opsyn af brandfolkene, skriver TV 2 Østjylland.