Ibi-Pippi vil i kvindefængsel

Provoen vil leve af vand og brød i fængslet

Offentliggjort Sidst opdateret

Citathistorie: 24syv

I sidste uge faldt der dom i ankesagen mod provokunstneren Ibi-Pippi Orup Hedegaard. 

Den 45 årige provokunstner blev ved landsretten idømt et års ubetinget fængsel for at begå hærværk mod et maleri af Asger Jorn tilbage i april sidste år.

Programmet ‘Blåt Bælte' på 24syv har talt med Ibi-Pippi Orup Hedegaard, der mener, at 'kunstværket' har været det hele værd.

Gør det ikke igen

“Jeg fortryder ikke, at jeg har lavet værket. Jeg synes, at det var et vigtigt værk, som satte spørgsmålstegn ved nogle helt grundlæggende ting inden for kunsten, selvom det selvfølgelig er en høj pris at betale”, siger Ibi-Pippi Orup Hedegaard.

Provokunstneren udelukker, at hun i fremtiden vil udføre en lignede aktion, men løfter sløret for, hvordan hun vil fortsætte provokunsten fra fængslet.

På vand og brød

“Jeg vil fortsætte med at lave værker, der balancerer på grænsen af loven" [..] Og man siger jo, at man kommer på vand og brød, så jeg har besluttet, at det år jeg skal i fængsel, vil jeg udelukkende leve af vand og brød”, fortæller Ibi-Pippi Orup Hedegaard.

Ibi-Pippi Orup Hedegaard, der alene har foretaget et juridisk kønsskifte, forventer at få lov til at afsone i et kvindefængsel.
Ibi-Pippi Orup Hedegaard, der alene har foretaget et juridisk kønsskifte, forventer at få lov til at afsone i et kvindefængsel.

Vil i kvindefængsel

Om provokunstneren, der er født mand, men har skiftet juridisk køn, skal afsone straffen i et kvinde- eller mandefængsel er stadig uvist.

Asger Oluf Jørgensen

Asger Oluf Jørgensen med kunstnernavnet Asger Jorn var en dansk billedkunstner af international berømmelse og grafiker, keramiker, forfatter m.m. Asger Jorn var bror til kunstnerne Jørgen Nash og Vagn Ove Jorn.

Kilde: Wikipedia

“Min advokat og jeg går ud fra, at jeg havner i et kvindefængsel, og er det ikke tilfældet, kommer vi til at gøre indsigelser”, lyder det fra Ibi-Pippi Orup Hedegaard."

Powered by Labrador CMS