Kirkegårds-hærværk for flere tusinde

Syv gravsteder er blevet hærget på Bandholm kirkegård

Der er begået hærværk for adskillige tusinde kroner på Bandholm kirkegård. Billedet er ikke relateret til historien. (Arkivfoto).
Der er begået hærværk for adskillige tusinde kroner på Bandholm kirkegård. Billedet er ikke relateret til historien. (Arkivfoto).
Udgivet Opdateret

På kirkegården ved Bandholm Kirke, som ligger på Lolland, har ukendte gerningsmænd begået hærværk.

Det er sket på et tidspunkt fra søndag klokken 12.00 til mandag klokken 9.00. 

Det er gået ud over syv gravsteder, hvor der er blevet smadret nogle hvide porcelænsduer og en bronzeoliekande. 

Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i deres døgnrapport.

Trådhegn trådt ned

Der er begået hærværk for adskillige tusinde kroner. 

Et trådhegn til kirkegården er trådt ned, men derudover er der ikke umiddelbart nogen spor. 

Politiet hører derfor gerne fra eventuelle vidner, der har bemærket noget usædvanligt på kirkegården. 

Powered by Labrador CMS