Kvinde dømt for overgreb på handicappet

Hun var ansat af den handicappede kvinde

Udgivet Opdateret

En handicappet kvinde er blevet udsat for seksuelle overgreb af en nabokvinde, der var ansat som plejer. 

Naboen er nu dømt for fire overgreb.

Det skriver Metropolitan Police.

- Offeret stod frem, fordi hun ikke ønsker, det samme skal ske for andre, siger Chris Maxim, Metropolitan Police. 

Afsløret med iPad

Offeret, en kvinde i 40'erne, afslørede gerningskvinden over for sine forældre. Det gjorde hun med en iPad, som hun bruger til at kommunikere med. 

Den 56-årige kvinde blev idømt to års betinget fængsel og skal aftjene 150 timers samfundstjeneste.

Derudover skal hun registrere sig som sex-forbryder og er bestandigt udelukket fra at arbejde med sårbare.

Powered by Labrador CMS