Mand alvorligt kvæstet

Politiet efterlyser vidner til skudepisode sent torsdag aften i Høje Gladsaxe. 34-årig mand blev ramt

Offentliggjort Sidst opdateret

Skudepisode i Høje Gladsaxe

En mand blev alvorligt såret efter skud i Høje Gladsaxe torsdag aften.

Politiet efterforsker stadig episoden og søger vidner.

Den 34-årige mands pårørende er blevet underrettet.

Politiet opfordrer vidner til at kontakte dem med oplysninger.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Sent torsdag aften blev der affyret skud i Høje Gladsaxe. En mand blev ramt af flere skud og alvorligt såret.

Fredag formiddag efterforsker Københavns Vestegns Politi fortsat episoden.

Ny fase

- Vi er endnu i den indledende fase af efterforskningen, og det er for tidligt at sige noget om et motiv. Vi efterforsker bredt, siger vicepolitiinspektør Charlotte Skovby i en pressemeddelelse.

Politiet fik anmeldelsen om skyderiet torsdag klokken 23.02. Da politiet ankom til stedet, var den skudramte mand alvorligt såret, og han blev kørt på hospitalet med ambulance.

Pårørende underrettet

Natten til fredag oplyste politiet, at den sårede er en 34-årig mand. Hans pårørende er underrettet.

I løbet af natten har politiet undersøgt gerningsstedet, ligesom politihunde også har afsøgt området.

Flere spor

- Vi har allerede flere spor, men vi vil meget gerne høre fra vidner, der har set noget i forbindelse med skyderiet, eller som i øvrigt har oplysninger om sagen, siger Charlotte Skovby.

Politiet oplyser, at vidner kan ringe til politiet på 43 46 14 48. De kan også henvende sig fysisk til politiet, der er i området.

Høje Gladsaxe er et boligområde i det nordvestlige København i den sydlige del af Gladsaxe Kommune. 

Det ligger cirka ti kilometer fra centrum af København.

En mand er alvorligt kvæstet efter et skyderi i Høje Gladsaxe.
Powered by Labrador CMS