Mand anholdt for at sætte ild til sit eget hus

Torsdag eftermiddag fik Midt- og Vestjyllands Politi anmeldelse om boligbrand i Viborg. Ingen tilskadekomne

Offentliggjort Sidst opdateret

Mand sigtet for brandstiftelse i Viborg

En 62-årig mand er sigtet for at have påsat en brand i sin egen bolig i Viborg.

Politiet modtog anmeldelsen torsdag eftermiddag og fandt huset overtændt.

Manden blev anholdt og vil blive fremstillet i grundlovsforhør fredag.

Ingen personer kom til skade i branden.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

En 62-årig mand er sigtet for at have påsat en brand i sin egen bolig i Viborg torsdag.

Det oplyser Maria Jensen, der er fungerende politikommissær ved lokalpolitiet i Viborg.

Midt- og Vestjyllands Politi fik torsdag klokken 17.47 en anmeldelse om en brand i en privat bolig på Rørsangervej i Viborg.

Får hurtigt mistanke

Brandvæsen og politipatruljer blev sendt til stedet og fandt huset overtændt.

- Vi laver undersøgelser og får hurtigt en mistanke om, hvem der har påsat branden, siger Maria Jensen.

Politiet anholdt kort efter klokken 18.00 to personer. Den ene blev afhørt og efterfølgende løsladt.

Sigtet for brandstiftelse

Men den anden, en 62-årig mand, vil blive fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Viborg i løbet af fredag.

Retten i Viborg oplyser, at grundlovsforhøret finder sted klokken 11.00.

Manden er sigtet for forsætlig brandstiftelse. Han er selv beboer på den adresse, hvor der var brand.

Ingen kom til skade i branden.

Powered by Labrador CMS