Mand stjæler ambulance med patient liggende bagi
Kørte galt i solouheld inden han blev anholdt
En 33-årig mand anklages for i Michigan i USA at stjæle en ambulance, der havde en paramediciner og en patient i bilen.
Kort efter kørte han galt i en soloulykke.
Politiet i Michigan oplyser, at ambulancen blev stjålet, efter at den var kørt ud til et solouheld, hvor føreren havde brug for behandling.
En redningsarbejder råbte, at en mand var ved at stjæle ambulancen. Ifølge politiet forfulgte de den 33-årige mand, der kørte over 110 kilometer i timen gennem en byggezone.
Det skriver CBS News.
Ambulancetyven ignorerede samtidig et trafiklys, hvilket gjorde, at han kørte ind i en 72-årig mand, der blev bragt til hospitalet med en skulder, som var ude af led, og med flere brækkede ribben.
Den 33-årige prøvede at løbe fra ulykkesstedet, og han prøvede også at tage en pistol fra en betjent, hvilket ikke lykkedes, skriver CBS News.