Maskerede drenge i livsfarlig leg

Politiet har godt signalement

Udgivet Opdateret

Syd- og Sønderjyllands Politi leder efter vidner, der har set tre maskerede drenge lyse med en kraftig laser ned mod bilister fra gangbroen over Camma Larsen-Ledets Vej til Agoraen i Aabenraa.

Det skriver politiet i en pressemeddelelse.

Løb væk

Drengene, som politiet mener er omkring 16 år, lyste med laseren kort før klokken 18 mandag og skal efterfølgende være løbet ind i gymnastiksalen ved Agoraen.

Politiet vil gerne i kontakt med drengene og skriver, at to af dem er mørke i huden, mens den tredje er lys i huden og havende et større modermærke på den ene kind.

SYD- OG SØNDERJYLLANDS POLITI

Syd- og Sønderjyllands Politi er – målt på geografi – blandt landets største politikredse og dækker Esbjerg, Haderslev, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen, Aabenraa og Fanø kommuner.

Der er godt 900 ansatte i politikredsen, der servicerer de 443.000 borgere i området.

Hovedstationen er i Esbjerg, hvor stationen samtidig er områdecenter for den nordvestlige del af politikredsen.

På hovedstationen bor desuden vagtcentralen, øverste ledelse, de centrale politiafdelinger, anklagemyndigheden og politikredsens stabsfunktioner.

De tre områdecentre er – ud over Esbjerg - placeret i Haderslev og Sønderborg:

  • Områdecenter Nordvest dækker Varde, Fanø og Esbjerg kommuner
  • Områdecenter Nordøst dækker Haderslev og Vejen kommuner
  • Områdecenter Syd dækker Sønderborg, Aabenraa og Tønder kommuner
Kilde: Syd- og Sønderjyllands Politi
Powered by Labrador CMS