Mor og morfar løsladt efter tiårig forsvandt

Tiårig blev lørdag fundet efter at være forsvundet. Herefter blev familiemedlemmer anholdt, skriver medie.

Udgivet Opdateret

Moren og morfaren til en tiårig dreng, der forsvandt fredag og blev fundet igen lørdag, er angiveligt blevet løsladt efter at være blevet anholdt lørdag aften.

Det erfarer JydskeVestkysten, der også beskriver, at moren på Facebook har bekræftet, at hende og hendes far blev anholdt lørdag aften.

Mødte ikke op

Syd- og Sønderjyllands Politi vil hverken be- eller afkræfte mediets oplysninger.

Drengen forsvandt til fods fra sin skole i Grimstrup i Esbjerg Kommune fredag omkring klokken 13.00.

Vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi Søren Strægaard oplyste til Ritzau fredag kort før midnat, at drengen ikke mødte op, da han efter skole skulle hentes af en taxabus.

Eftersøgt med hunde

Området, hvor drengen forsvandt, blev eftersøgt med hunde natten mellem fredag og lørdag.

Politiet sendte lørdag helikoptere i luften for at lede efter drengen.

Lørdag middag skrev JydskeVestkysten, at drengen kort tid inden sin forsvinden havde sendt en video til sin mor.

Ville stikke af

I videoen, som moren har delt med lokalmediet, sagde drengen, at han ville stikke af. I videoen fremgik det, at han ikke ville tilbage til det opholdssted, hvor han bor.

Lørdag aften blev drengen fundet i god behold, lød det fra Syd- og Sønderjyllands Politi. Han blev fundet ved en ven af familien lød det.

Flere anholdte

Men efter at drengen var blevet fundet, berettede både JydskeVestkysten og B.T. om flere anholdte i forbindelse med efterforskning af sagen.

Førstnævnte medie havde været i kontakt med et anonymt familiemedlem, der fortalte, at der var tale om den tiårige drengs mor og morfar, som altså nu skulle være løsladt.

Morfaren og moren til den tiårige dreng, der forsvandt har er nu frigivet, eftersom de lørdag blev anholdt.
Powered by Labrador CMS