Mystisk sag på skole: Ledelse sendt hjem

Fire ledende medarbejdere er fritaget for tjeneste

Fire medarbejdere er sendt hjem. Kommunen vil ikke sige hvorfor
Fire medarbejdere er sendt hjem. Kommunen vil ikke sige hvorfor
Udgivet Opdateret

Fire ledende medarbejdere ved en skole på Fyn er øjeblikkeligt fritaget for tjeneste.

Spørgsmålet er: Hvorfor?

Det skriver Fyens.dk.

Det er Særslev-Hårslev-Skolen i Søndersø på Nordfyn, der danner kulisse om den dramatiske sag, hvor tidligere skoleleder Sara Johansen, skolesekretær Jette Lisbjerg og afdelingslederne Lone Jung og Lene Pagh er sendt hjem. 

- Vi har fritaget de pågældende personer fra tjeneste på skoleområdet, fordi vi har fået nogle oplysninger omkring forvaltningen af de arbejdsopgaver, de har haft. Det er oplysninger, der gør, at vi bliver nødt til at undersøge dem nærmere, siger Karsten Poulsen, direktør for Børn og Unge i Nordfyns Kommune, til Fyens.dk.

Ingen kommentarer

Newsbreak.dk har været i kontakt med Lene Pagh, der ikke har kommentarer til sin hjemsendelse.

Hun henviser til kommunens Børn og Unge-afdeling, hvor direktøren altså ikke er meget for at involvere offentligheden.

Det forventes, at undersøgelserne forventes at være færdige i uge 43. 

Ingen af de fire personer skal være meldt til politiet. 

Fyens.dk skriver videre, at hverken skolebestyrelse eller forældre er vidende om, hvilke sager, der er tale om. 

"I ledelsen er vi lige så forskellige, som vi ser ud, og det ser vi som en fordel. Vi har forskellige uddannelser, forskellige styrker – og svagheder. Derfor kan vi opnå bedre resultater sammen end hver for sig", står der på Særslev-Hårslev-Skolens hjemmeside.

Powered by Labrador CMS