Nu er der nyt om død ung kvinde
Person blev anholdt
En 29-årig kvinde omkom torsdag aften i forbindelse med røgudvikling i hendes og familiens hjem i Augustenborg på Als i Sønderjylland.
Et mindreårigt barn blev ved samme lejlighed indlagt med vejrtrækningsproblemer.
Yderligere familiemedlemmer var ikke kommet noget til ved hændelsen.
Syd- og Sønderjyllands Politi fik anmeldelsen klokken 22.44 torsdag aften.
Kvinden blev bevidstløs inden redningsberedskabet og politiet ankom til adressen. Hun blev efterfølgende erklæret død af en læge fra redningsberedskabet.
Obduktion
Poliet har siden efterforsket kvindens død.
Undersøgelser fredag indikerede, at der kunne være tale om en et strafbart forhold, og en person blev derfor kortvarigt anholdt.
En efterfølgende obduktion viste dog, at den 29-årige kvinde var afgået ved døden af naturlige årsager, og den anholdte blev efterfølgende løsladt.
Da der ikke har været tale om et strafbart forhold, har Syd- og Sønderjyllands Politi ikke yderligere oplysninger om dødsfaldet, skriver vagtchefen i en pressemeddelelse.